Hvad betyder det for virksomheder som din? Det er vigtigt at vide, at forbrugerne er opmærksomme på disse spørgsmål, og de er mere interesserede end nogensinde før i at støtte bæredygtig praksis, der kan reducere virkningerne af klimaforandringerne.
Som leverandør af foodserviceydelser giver det os to gode grunde til at involvere os. Først og fremmest fordi vi
er mennesker, og derfor bekymrer vi os om vores egen og klodens sundhed. Og dernæst skal vi som virksomhedsejere holde trit med de skiftende kundeforventninger for at få succes. Den gode nyhed er, at selvom fødevarebranchen spiller en stor rolle i forhold til drivhusgasser, har vi en lige så stor mulighed for at hjælpe med at vende udviklingen.
Der er meget, vi kan gøre for at sikre en lysere fremtid – fra at forstå nøgletermer til at identificere områder, der kan forbedres, og enkle skridt, du kan tage for at reducere dit CO2-aftryk. Der er nu, der skal gøres noget.
TEMPERATURER
Det seneste årti var det varmeste nogensinde registreret1, og jordens gennemsnitstemperatur er steget mere end 1,2 °C siden slutningen af det 19. århundrede2.
DRIVHUSGASSER
CO2 nåede rekordniveauer i 2020. I 2100 vil CO2 -niveauerne igen være fordoblet – det højeste i 55 millioner år1.
HAVNIVEAUET
Niveauerne er steget 21-24 cm siden 1880 og satte ny rekord i 20203. I år 2100 forventes det globale havniveau at stige mellem 0,5 og 1 meter4.
1,5 °C global opvarmning = flere hedebølger, længere varme årstider og kortere kolde årstider. 2 °C kan forårsage ekstrem varme, der truer landbruget og menneskers sundhed5.
VOLDSOMT VEJR
Det er blevet konkluderet, at 70 % af de 405 ekstreme vejrbegivenheder, der er blevet registreret på verdensplan, var mere alvorlige på grund af menneskeskabte klimaforandringer6.
UDRYDDELSE
Over 25.000 arter – næsten en tredjedel af alle kendte arter – er i fare for at forsvinde, og klimaforandringerne vil være ansvarlige for 8 % af disse7.
"Stabilisering af klimaet vil kræve stærke, hurtige og vedvarende reduktioner i udledningen af drivhusgasser, og at vi opnår CO2 -neutralitet."
- IPCC-rapport
Kilder:
- BBC, The State of the Climate in 2021
- NASA, 2020 Tied for Warmest Year on Record
- NOAA, Climate Change: Global Sea Level
- Grantham Institute, Sea Level Change
- The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) Report
- Carbon Brief, How climate change affects extreme weather around the world
- Iberdrola, Climate change is accelerating the sixth extinction